Bofællesskabet Skærvebo
Bofællesskabet består af 12 lejligheder, som hver indeholder stue med lille køkken, god skabsplads, soveværelse og badeværelse samt udgang til en lille terrasse.
Lejlighederne er på ca. 40 m2.
Der er gode fællesarealer, vaskerum og et større køkken. Beboerne og personalet laver mad og spiser i fællesskab. Alle beboere har en maddag, hvor de hjælper til i køkkenet.
Skærvebo er beboet af fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Der er betydelig forskel på beboernes støttebehov, da nogle af beboerne er fysisk selvhjulpne og nogle har vidtgående fysiske handicaps.
Beboerne på Skærvebo har alle et dagtilbud i beskyttede værksteder.